Supplementer
Eksterne undervisningstilbud
| Emne | Organisation mv. | Hjemmeside |
| Førstehjælpskurser | Flere udbydere: | www.falck.dk www.drk.dk www.folkehjaelp.dk |
| Ludomani | Center for ludomani | www.ludomani.dk |
| Sex, rygning, narko mv. | Ung dialog (tidl. sexpiloterne) | www.ung-bladet.dk/sex |
Hjælpetjenester
For børn og unge
| Navn | Hjemmeside | Telefonrådgivning | Chat |
| AlbaHus (seksuelle overgreb) | www.albahus.dk | 3323 2123 | Via hjemmesiden |
| Børnetelefonen | www.børnenettet.dk | 116 111 (6 cifre) | www.BørneChatten.dk |
| Girltalk (pigers selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser) | www.girltalk.dk | Via hjemmesiden | |
| Livslinien | www.livslinien.dk | 70 201 201 | |
| Rådgivnings- og Videnscentret Unge og sorg | www.ungeogsorg.dk | 70 209 903 | Via hjemmesiden |
| Sexlinien for unge (Sex & Samfund) | www.sexlinien.dk | 70 20 22 66 | |
| Mindhelper - Hjælp til mental sundhed | www.mindhelper.dk |
For forældre og lærere
| Navn | Hjemmeside | Telefonrådgivning | Chat |
| Center for ludomani | www.ludomani.dk | Se hjemmeside | |
| Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) | www.spiseforstyrrelser.dk | 7010 1818 | Forside > Chat |
| SISO – Vedenscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn | www.siso-boern.dk | 2077 1120 |
Links til information om bogens emner
| Hjemmeside, URL | Organisation mv. | Emne |
| www.bedreseksualundervisning.dk | Sex & Samfund | Pædagogisk inspiration |
| www.dvo.dk | Dansk Videnscenter for Ordblindhed | Læsevanskeligheder |
| www.klasselærer.dk | Klasselæreren – en lærer for livet | Hjemmeside til denne bog |
| www.lejrskole.dk | Dansk Lejrskoleforening | Lejrskole-Nyt |
| www.refsnaes.dk | Synscenter Refsnæs | Ophold på synscenter |
| www.sikkertrafik.dk | Rådet for større Færdselssikkerhed | Undervisningsmaterialer til færdselslære |
| www.skolekom.dk | Skolekom | Alle fag |
| www.spiseforstyrrelser.dk | Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) | Alle typer spiseforstyrrelser, selvskade, traumer |
| www.sst.dk | Sundhedsstyrelsen | Sundhed og sygdom |
| www.sundhedsoplysning.dk | Komiteen for sundhedsoplysning | Sundhed (flere sprog), alkohol og stoffer, mobning, sorg, selvskade, hygiejne mm. |
| www.talblindhed.dk | Talblindeforeningen | Talvanskeligheder |
| www.unicef.dk | Unicef | Børnekonventionen |
| www.uvm.dk | Undervisningsministeriet | Fælles mål |
Klasselærerrelevante tidsskrifter
| Tidsskrift | Forlag | Hjemmeside |
| Asterisk | Danmarks Pædagogiske Universitet | www.dpu.dk/asterisk |
| Børns Vilkår | Børns vilkår | www.bornsvilkar.dk www.bornenettet.dk |
| Dansk Pædagogisk Tidsskrift | Foreningen bag udgivelsen af Dansk pædagogisk Tidsskrift | www.dpt.dk |
| Folkeskolen | Danmarks Lærerforening | www.folkeskolen.dk |
| Frie Skoler | Frie Skolers Lærerforening | www.frieskoler.com |
| Friskolebladet | Dansk Friskoleforening | www.friskolebladet.dk |
| KK – Københavns Kommuneskole | Københavns Lærerforening | www.klf-net.dk |
| Kolon | Forlaget Alinea | www.alinea.dk |
| Kvan | Århus Dag- og Aftenseminarium | www.kvan.dk |
| LMSnyt (om spiseforstyrrelser mm.) | Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade | www.spiseforstyrrelser.dk www.selvskade.dk |
| Skolestart | Børnehaveklasseforeningen | www.boernehaveklasseforeningen.dk |
| Undervisere | Danmarks Lærerforening | www.undervisere.dk |
| UNG-bladet | Komiteen for sundhedsoplysning | www.ung-bladet.dk |
| Zapp | Mellemfolkeligt Samvirke | www.zapp.dk |
Litteratur om bogens emner
Bøger
| Forfatter | Titel | Forlag, år |
| Coninck-Smith, Ning de | Skolen, lærerne, eleverne og forældrene | Klim 2002 |
| Coninck-Smith, Ning de | Klasselærerens historie 1875-1975 | Danmarks Lærerhøjskole, Institut for pædagogik og psykologi, 1990 |
| Egelund, Niels | Elevplaner: teori og praksis | Dansk psykologisk Forlag, 2007 |
| Else Sandbæk & Pauline Hagensen | Børn som pårørende | Socialt Udviklingscenter SUS 2004 |
| Faurfelt, Karen og Kolko, Dan (red) | Klasselæreren : roller, funktioner, krav og forventninger | Kroghs Forlag 1990 |
| Gustavsson, Bernt | Dannelse i vor tid. | Klim 1998 |
| Halse, John Aasted og Rasmussen, Kjeld | Kritiske og krævende forældre i skolen | Dansk Pædagogisk Forum, 2008 |
| Hansen, Leif-Harry (red) | Klassestyrerrollen : læreren som leder | NKI 1997 (norsk) |
| Hensel, Anni | Årsplanstræet og portfolio : nyttige redskaber til den løbende evaluering og elevplaner | Dafolo 2007 |
| Jacobsen, Bo; Christiansen, Irene og Jespersen, Christina Sand | Mød eleven : lærerens vej til demokrati i klassen | Hans Reitzel, 2003 |
| Kids 2 (Belgien) | Bliv en h@j på nettet (bl.a. om sikkerhed) | Microsoft, MSN 2007 |
| Lind, Alexandra Pilegaard | Overgange – en lærers dagbog | Gyldendal 2004 |
Tidsskriftartikler
| Forfatter | Titel | Tidsskrift |
| Riis, Ole | Danskernes værdier i europæisk perspektiv | Kvan: Kultur og dannelse. November 2003, side 76-91 |
Oplysningsmateriale
| Organisation, instans | Titel | Kontakt |
| Børn og forebyggelse, Gentofte Kommune | Udsatte børn. Hvordan observere. Hvordan reagere. Gentoftemodellen | Tlf.: 3998 4500 |
| Flere (bl.a. mange kommuner) | Rusmiddelguide | Google: rusmiddelguide www.undervisning.doping.dk |
| Hus Forbi (nr. 75, 2008) | Unge og hjemløshed (download) | www.husforbi.dk |
| Sundhedsstyrelsen 1997 | Stoffakta |
Statistik til bogens kapitler
| Kapitel | Emne | Statistik | Årstal | Kilde |
| 1.5 | Selvværd, selvtillid | Resocialisering handler om at give den indsatte selvindsigt og selvtillid. Mange indsattes studievaner er ikke optimale, men præget af dårlige erfaringer fra skolen og stor tvivl på egne evner. 66,5 % af indsatte tror ikke de kan gennemføre en uddannelse. 81,5 % mener ikke, det er vigtigt at forstå det, man skal lære. 67 % af de indsatte tror ikke, det, de lærer i deres uddannelse, er nyttigt. |
(2009) | DPU rapport |
| 2.1 | Hvor mange klasselærere? | Der er ca. 600.000 børn i grundskolen. Med en klasselærer i hver klasse på gennemsnitlig 25 elever er der 24.000 klasselærere – eller ca. 25.000 klasselærere i et givet skoleår. | (2009) | Marianne Jelved: 600.000 elever. |
| 5.1 5.6 |
Børneforsorg | 12 milliarder kroner bruges hvert år på udsatte børn og unge. Det er udgifterne til de 15.000 børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem samt til forebyggende sociale foranstaltninger, fx aflastningsordninger, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold mv. Godt 3.200 afgørelser om nyanbringelser af børn og unge. Heraf var kun 10 % små børn under 3 år, 20 % var børn fra 4 til 11 år, mens 70 % omfattede børn fra 12 til 17 år. Følger udviklingen for ca. 5.000 børn fra årgang 1995. En del af de børn (ikke alle) der har mange problemer i 2003 var allerede i 1999 synlige som børn, der havde det svært. Nogle af disse børn blev allerede i 1996, hvor de var 6 mdr. gamle, karakteriseret som vanskelige af deres mor. 9 % af den samlede børnegruppe (over 100.000 børn) har store følelsesmæssige, adfærdsmæssige og helbredsmæssige vanskeligheder samt problemer med kammeraterne, og de er kede af at gå i skole og har problemer med indlæring. Næsten hvert tiende barn har så alvorlige problemer, at de har behov for forebyggende hjælp. Det er væsentlige flere end de ca. 3 % der er enten anbragt eller har modtaget andre foranstaltninger. Det viser, at alt for mange børn ikke få den fornødne hjælp, og at der ikke sættes ind mens børnene er små. |
(2007) 2007 |
Peter Albæk, fmd. for Børns Vilkår: Kronik Pol. 21.02.09. Ankestyrelsen. SFI: Børneforløbsundersøgelse fra SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd. |
| 5.2 | Ordblind | 7 procent af voksne danskere opfatter sig selv som ordblinde (Elbro m.fl. 1991). Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 - 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. | (2009) | Dansk videnscenter for ordblindhed |
| 5.2 | Synshæmmet | 1.900 synshandikappede børn i alderen 0-18 år. 44 blinde børn i folkeskoleregi (definitioner, kap. 7.1, synshandikap). Der er 20 synskonsulenter på folkeskoleområdet. | (2009) | Statens Synsregister |
| 5.4 | Psykisk lidelse | Omkring 15 % af alle børn og unge får så store psykiske problemer, at de har behov for psykiatrisk hjælp, heraf 3-4 % i særlig svær grad. Op mod 30 % af alle skoleelever oplever psykiske tilpasningsproblemer, der viser sig som aggressiv og forstyrrende adfærd i klassen, skyhed og tilbagetrækning, læseproblemer eller koncentrationsproblemer. | ||
| 5.4 | Psykisk lidelse | Omkring 10 % af befolkningen bliver på et tidspunkt i deres liv indlagt til behandling for sindssyge. Siden 2004 har hvert år gnsn. 302 psykisk syge 15-19-årige fået tilkendt førtidspension. |
||
| 5.4 | Åndssvag | Omkring 1 % af befolkningen er åndssvage. | ||
| 5.4 | Stammen, løbsk tale | Man regner med, at 0,7-1% af voksenbefolkningen stammer. Flere drenge end piger stammer. Prognosen for stammen: 25% af børn på 4 år, der stammer, stammer stadig, når de er 16 år. 50% af børn på 6 år, der stammer, stammer stadig, når der er 16 år. 75% af børn på 10 år, der stammer, stammer stadig, når de er 16 år. Det anslås, at ca.1,5% af en befolkning har løbsk tale. Der er cirka fire gange så mange mænd som kvinder med løbsk tale. En tredjedel af alle med løbsk tale stammer også i en eller anden grad. |
1983 | Dansk videnscenter for stammen Gavin Andrews et al. Dansk videnscenter for stammen |
| 5.4 | Købemani, ludomani | 5 % af befolkningen lider af købemani, 1,7 % lider af ludomani. | 22.04.09 | Psykiatrifonden |
| 5.4 | Overspisning | Op mod 5 % af alle europæiske piger udvikler anoreksi eller bulimi. For europæiske teenagere er anoreksi den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft. |
www.spiseforstyrrelser.dk | |
| 5.4 | Anoreksi, bulimi | Undersøgelser viser, at 0,4 - 1 pct. af unge piger/kvinder udvikler anorexia nervosa, og op mod 3-4 pct. udvikler bulimia nervosa. Sygdommene hører til de mest udbredte, alvorlige lidelser blandt unge kvinder. Men sygdommene kan forekomme i alle aldersgrupper. De er ca. 10 gange så hyppige hos piger som hos drenge, hvorfor sygdommene ofte overses hos drenge. Man mener, at mere end hver fjerde unge pige/kvinde vægtregulerer i udtalt grad. Op til 29 pct. af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder kun for nogle få procent af unge mænd. |
(2008) | Sundhedsstyrelsen |
| 5.4 | Alkohol | Hver dansker over 14 år drikker gnsn. 12,1 liter alkohol/år. 860.000 drikker over genstandsgrænserne. 585.000 har et skadeligt forbrug. 140.000 er afhængige af alkohol. 122.000 børn vokser op i familie med alkoholproblemer. |
2007 | Sundhedsstyrelsen |
| 5.4 6.5 |
Selvmord | I alt 496 unge i alderen 10-21 år begik selvmord i Danmark i perioden 1981-1997. | 2002 | Ugeskr Læger 2002;164(49):5786 |
| 5.4 5.5 |
Psykisk lidelse | 2.000-3.000 børn og unge på venteliste til psykiatrisk undersøgelse eller behandling. I værste fald må forældre vente 1½ år, før det kan få deres barn udredt af en psykiater. | 18.05.08 | Politiken |
| 5.5 | Autisme | Antallet af børn med autisme de sidste 10 år steget fra 0,1 % til 1 %. Omkring 1 % af befolkningen har ASF; der er stigende forekomst. |
18.05.08 (2009) |
Politiken Landsforeningen Autisme |
| 5.5 | ADHD | Ca. 2 % af børn og unge har behandlingskrævende ADHD. Ca. 0.8 % af børn og unge er i behandling for ADHD. Mere end 60.000 voksne burde få diagnosen og blive behandlet (Psykiatrifonden). |
20.11.08 13.12.08 |
Politiken Politiken |
| 5.5 | ADHD | Et stigende antal etnisk danske børn henvises til specialtilbud for udviklings- og adfærdsforstyrrelser (ADHD-klasser). De tosprogede er næste totalt fraværnede i de kommunale tilbud til børn med ADHD. Til gengæld er de overrepræsenterede på de lukkede institutioner: Her er syv ud af ti henviste tosprogede. | 25.10.08 | Information |
| 5.5 | ADHD | Måske lever helt op til 100.000 danskere med koncentrationsforstyrrelsen ADHD uden at vide det. På få år er antallet af stillede ADHD-diagnoser tredoblet. | (2008) | Sundhedsstyrelsen |
| 5.5 7.4 |
Personligheds-forstyrrelser | 15 % af de psykiatriske hospitalsindlæggelser skyldes personlighedsforstyrrelser. Der er især mænd, der får denne diagnose, muligvis fordi mange kvinder bedre kan klare sig i samfundet, selv om de har psykopatiske træk. Voksne: 7-13 % af befolkningen har personlighedsforstyrrelser. Undvigende personlighedsforstyrrelse er mest udbredt. Antisociale personlighedsforstyrrelser (charmør, tyran): mænd dominerer, men kvinders andel vokser i de senere år. Emotionelt ustabile: Flest kvinder. |
1980 (2007) |
Jørgen Kampp: Psykiatri Gyldendals psykologihåndbog |
| 5.6 | Seksuelle overgreb | 4,5 % af alle piger og 1,1 % af alle drenge udsættes for alvorlig seksuel krænkelse. I 76 % af sagerne var krænkeren en dreng eller mand, i 23 % af tilfældene var det en pige eller kvinde. 8.7 % af overgrebene mod piger var foretaget af drenge eller mænd. 5,9 % af seksuelle overgreb mod drenge stod piger eller kvinder bag. 11 % af landets 9. klasses elever (6.100 unge i 15-16 års alderen) blev spurgt (it-spørgeskema). Seksuelle overgreb fra person ældre end dem selv: 1,1 % af drengene, 4,5 % af pigerne. Heraf havde 33 % af drengene oplevet vold mod moren (mod 5 % hos ikke-misbrugte drenge) og 40 % mod sig selv (mod 7 %). Tilsvarende tal hos pigerne var for vold mod moren 24 %/8 %, mod sig selv 32 %/7 %. |
2002 | Undersøgelsen "Unges trivsel i 2002". Statens institut for folkesundhed. |
| 5.6 | Børneforsorg | 19 af 98 storkommuner har ikke formuleret en politik vedr. de udsatte børn og unge, trods et lovkrav om en sammenhængende børnepolitik. Kun 12 kommuner har en døgnvagt, resten henviser til politiet uden for kommunens åbningstid. Kun 23 kommuner nævner forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. 30 kommuner har mål om færre anbringelser. 37 kommuner mener, at hensynet til barnet vejer mest. 10 % (6.500) af en årgang af børn og unge har brug for professionel og fagligt kompetent sagsbehandling fra kommunernes side. |
2009 | Rapport fra Socialpædagogerne, Børns Vilkår og HK/Kommunal |
| 5.7 | Kriminelle unge | 10-14-årige er ikke blevet mere kriminelle siden 2000. Lovovertrædelser af 10-14-årige: 3.434 i 2000, 3.489 i 2007. De begik flere voldsforbrydelser (207 steg til 507), men færre tyverier. |
(2009) | Justitsministeriets Forskningsenhed |
| 5.7 | Kriminelle unge | Kun 23 kommuner nævner forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. | Rapport fra Socialpædagogerne, Børns Vilkår og HK/Kommunal | |
| 5.7 | Kriminelle unge | I Københavns Kommune er 18 % af befolkningen unge under 18 år, men de står for 38 % af kriminaliteten. | ||
| 5.7 | Kriminelle unge | I 2008 var der 843 børn (12-17 år inkl.) på sikrede afdelinger. 78 % af disse var børn i varetægtssurrogat. 37 % ender med fængselsdom, 26 % med ungdomssanktion. 56 % af de anbragte børn på sikrede afdelinger var i gang med et uddannelsesforløb inden anbringelsen. 63 % af de anbragte børn har udenlandske forældre, heraf 31 % flygtningebørn. En fjerdel af de anbragte børn optræder i psykiatriregisteret, og en endnu større andel vurderes at have psykiske problemer. I 2008 var der 243 afvisninger fra de sikre institutioner som følge af manglende plads, hvilket er en stigning på 79 i forhold til 2007. 183 af de afviste børn blev anbragt i landets fængsler og arresthuse, indtil de enten blev frigivet, eller der blev plads på en af landets syv sikrede institutioner. |
> 2008 | > Danske Regioners årsstatistik om sikrede institutioner og Teori og Metodecenterets FOKUS på anvendelsen af sikrede afdelinger fra 2006. |
| 6.3 | Seksuallære | Hver femte unge i 9. klasse har ikke fået seksualundervisning. Halvdelen af de adspurgte føler ikke skolen har hjulpet til at ruste dem mød "uønskede seksuelle kontakter". Af de knap 4.000 elever fra 9. klasse der har deltaget i undersøgelsen, har 5 % af drengene og 22 % af pigerne haft uønsket seksuel kontakt med en jævnaldrende eller voksen, mens de selv var under den seksuelle lavalder. | (2009) | Statens Institut for Folkesundhed |