I den daglige kontakt med klassen står klasselæreren over for en lang række krævende og spændende opgaver.
Klasselæreren følger klassens og elevernes udvikling gennem skoleårene og er den samlende figur i forholdet mellem eleverne, elevernes forældre og skolen. Klasselæreren skal kende klassens elever og vide, hvordan hver enkelt bedst motiveres til at deltage i den faglige læring og klassens sociale liv. Klasselæreren har hovedansvaret for elevernes ”dannelsesrejse”.
Klasselæreren har kontakt med klassen næsten hver dag og kan derfor løbende tage sig af konflikter mellem eleverne. Det er også klasselæreren, de andre lærere henvender sig til, når klassen har disciplinære problemer.

• 1.1 Brudstykker af Birgits logbog
• 1.2 Den gode klasselærer
• 1.3 Klassens sammensætning
• 1.4 Individuelle hensyn
• 1.5 Selvværd og selvtillid
• 1.6 Klassens sociale forhold
• 1.7 Uro i klassen
• 1.8 Motivation af eleverne
• 1.9 Klassens tid

I den danske grundskole har klasselæreren en ganske speciel rolle, som ikke kendes på samme måde i andre lande. Klasselæreren er den der holder særligt øje med hver eneste af klassens elever og følger med i hvordan eleven klarer sig, både fagligt, personligt og socialt.
Med ca. 600.000 elever og ca. 25 i hver klasse har grundskolen rundt regnet 25.000 klasselærere. Til trods for klasselærerfunktionens store betydning har der ikke været tradition for uddannelse i denne opgave, så for en meget stor del er klasselærere selvlærte.

• 2.1 Hvordan bliver man klasselærer
• 2.2 Klasselærerens færdigheder
• 2.3 Klasselærerens opgaver
• 2.4 Klasselærerens rammer
• 2.5 Klasselæreren i tiden

I forhold til klassens øvrige lærere og skolens ledelse har klasselæreren en koordinerende rolle.
Det gælder den tværfaglige koordinering ved fagdage, temadage og udflugter. Det gælder klasseværelsets indretning, herunder det elektroniske værktøj. Det gælder lærerteamets møder om klassen og dens elever, herunder elevevalueringen. Og det gælder forholdet til skolens ledelse, bl.a. ved planlægning af klasselærerfunktionen og i forbindelse med elevproblemer, der kræver ekstern støtte.

• 3.1 Funktionen som koordinator
• 3.2 Dannelsesrejsen
• 3.3 Fagdage og ”på kryds og tværs”
• 3.4 Udflugter og rejser
• 3.5 Klasselæreren og skolens ledelse
• 3.5 Klasselæreren, lærerteamet og teammøder
• 3.5 Elevevaluering
• 3.6 Klasseværelset
• 3.7 Det elektroniske værktøj

Samarbejdet med forældrene til klassens elever er en af klasselærerens vigtigste opgaver. Forældrenes forståelse og opbakning til klassens arbejde opnås gennem god kontakt mellem skole og hjem, og her står klasselæreren i centrum. Et godt forældresamarbejde er afgørende for klassens trivsel. En særlig udfordring kan være at etablere god kontakt til nydanske forældre.
Klasselæreren tilrettelægger forældremøderne af efter nærmere aftale med klassens øvrige lærere. Her bliver forældrene forberedt på klassens fagplaner, der aftales om forældrenes støtte med lektiehjælp og med at sende eleverne veloplagte i skole, og man diskuterer særlige aldersrelaterede spørgsmål, fx om rygning og alkohol. Hver enkelt elevs faglige status og udvikling, såvel som elevens personlige og sociale udvikling, bliver beskrevet og diskuteret ved den regelmæssigt tilbagevendende skole/hjem-samtale.

• 4.1 Forældrene og skolen
• 4.2 Den første forældrekontakt
• 4.3 Forældremøder
• 4.4 Forældretraditioner
• 4.5 Skole/hjem-samtaler

I en række tilfælde trænger elever til særlig støtte eller hjælp fra skolen, sundhedsvæsenet eller socialvæsenet. Det kan være ved ordblindhed, tunghørhed, spiseforstyrrelser, autisme, ADHD, vanrøgt eller mange andre tilfælde.
Det gælder altid om at opdage behovet tidligt og iværksætte støtten hurtigst muligt. Ellers er der risiko for, at eleven sættes tilbage i sin udvikling, får ringere selvværd og hæmmes i den faglige læring. Her er klasselæreren forpost i forhold til sundheds- og socialvæsenet – sammen med sit lærerteam og i samarbejde med elevens forældre.

• 5.1 Klasselæreren som forpost
• 5.2 Handicap
• 5.3 Fysiske lidelser
• 5.4 Psykiske lidelser
• 5.5 Adfærdsvanskeligheder
• 5.6 Misrøgt og overgreb
• 5.7 Kriminalitet

En række undervisningsområder, der ikke dækkes fuldt af timefagene, kan få afgørende betydning for elevens senere liv som voksen, ja nogle gange allerede som barn eller ung. Det gælder især områder som færdselslære, seksuallære, førstehjælp, misbrug og afhængighed, sund levevis, psykisk sundhed og social omgang.
Inden for hvert af disse områder er der holdninger og færdigheder som kan have livsvigtig betydning for den enkelte og hans/hendes omgivelser. De samme områder indeholder derudover felter af viden, forståelse og kompetencer, som har bredere almen betydning for den enkeltes liv og velfærd. Klasselæreren har det koordinerende ansvar for, at alle klassens elever rustes bedst muligt på disse områder.

• 6.1 Livsvigtige emner
• 6.2 Færdselslære
• 6.3 Seksuallære
• 6.4 Førstehjælp
• 6.5 Misbrug og afhængighed
• 6.6 Fysisk sundhed
• 6.7 Psyksisk sundhed
• 6.8 Social omgang
• 6.9 Parat til voksenlivet